Du ved aldrig hvor du ender - Mina

Tid: 17:06
Sted: Gangene
Vejr: …
Omgivelser: Trapper der bevæger sig, talende billeder der diskutere og elever der skal fra det ene sted til det andet.

Alessia kom gående ned af en trappe. Hun var iført en lys hættetrøje, røde googles og en sort halvmaske. Da hun var kommet til cirka midten, stoppede hun op og lænede sig op af gelænderet. Der gik ikke mere end nogle sekunder før trappen satte i bevægelse og stoppede ud fra en ny gang. Hun smilede tilfreds med sin beregning, men pågrund af masken var der ingen andre der fik del i den glæde.
Hun kom og så ned af to gange.. overvejede om hun skulle tage på biblioteket eller slå et smut forbi et af de mere.. interessante lokaler.

Mina kom gående hen ad gangene og kiggede imponeret på de talende malerier, hun havde aldrig oplevet noget lignende. Det var hendes første år på Hogwarts, og hun havde aldrig hørt om den magiske verden før hun fik sit brev.
Mens hun gik og måbende betragtede alting, fik hun øje på en pige hun havde set tidligere. Hun var gammel, sikkert på sit sidste år, og så havde hun den sejeste maske. Mina holdt øje med hende, mens hun tog en trappe på det perfekte tidspunkt. Trappen drejede mod Minas gang og hun glippede overraskede med øjnene. Da pigen stod af trappen tog Mina sig sammen og gik over til hende, "H-hej" sagde han og smilede lidt genert, "hvordan ved du, hvornår trapperne bevæger sig, og hvor de går hen?" spurgte hun dybt imponeret.

Alessia så lidt overrasket ned på den lille pige. Det måtte være en af førsteårselverne.. et kort blik på hendes badge, en lille Hufflepuffer. Hun smilede igen. ”Hej” hilse hun og så på trappen der igen forsvandt. ”Det tager sin tid, men trapperne har deres egen rutine.. når man lære de enkelte at kende, kan man til sidst regne ud hvor de vil hen og hvornår. I starten vil det være besværligt, men du kan ikke undgå at få det lært..”

Mina kiggede betaget på den store pige og nikkede ivrigt, "mm.." sagde hun, "men det virker så uoverskueligt" hun sukkede, "det er garanteret super svært at lære ..." hun kiggede på trapperne, "og alle gangene, det er helt vild svært at finde rundt" fortsatte hun og kiggede igen imponeret på pigen med masken.

”Sådan er det de første par år” sagde Alessia ”det skal du ikke bekymre dig om, snart vil du kende slottet ud og ind.. ja, i hvert fald de steder der er vigtige. Jeg tror dette sted gemmer på hemmeligheder selv lærende ikke har fundet endnu..” hun lod blikket hvile på et billede af en ældre troldmand der var ved at hviske noget til heksen i rammen ved siden af.

Mina fulgte igen betaget hvert et ord pigen sagde, "virkelig?" hun så imponeret ud, "wow ... er der virkelig så mange steder?" hun kiggede rundt på slottet, og kunne nemt forestille sig alle mulige hemmelige magiske rum, som var gemt over det hele.

”Ja, der var fx hemmelighedernes kammer.. det var kun rygter der gik om at det fandtes.. og så her sidste år var der en ung dreng fra Gryffindor der faldt over det” hun smilede ved tanken, de rød klædte løver havde altid gang i et eller andet. Hun så ned på Mina ”og du er fra Hufflepuff kan jeg se. Hvad synes du? Har fordelingshatten ramt plet?”

"Virkelig? hemmelighedernes kammer" hun tænkte lidt over det, "det lyder som et sejt sted, hvad var det?" spurgte hun nysgerrigt. Hun nikkede, "mhm, ja, jeg kan rigtig godt lide det" sagde hun og smilede.

”.. et rum under skolen, enormt.. et tunnelsystem. Efter sigende skulle der have boet en enorm slange, der kunne dræbe en med sit blik alene..” hun så på Mina med mystiske øjne ”der slap fri på skolen”

Mina så skræmt på hende, "v-virkelig?" hun kiggede sig omkring, "men den er da fanget nu, ikke?" spurgte hun usikkert, "nu hvor de har fundet rummet og alt muligt" hun gøs lidt.

"Jo, den blev slået ihjel.." sagde Alessia og smilede ned til hende "bare rolig, der er meget få elever der dør på Hogwarts.. der var ikke en eneste der døde der slangen slap fri"

Hun nikkede, lidt mere rolig nu, "det er jeg glad for, det havde ikke været sjovt, hvis den stadig var her ..." sagde hun og gøs igen svagt.

"Vores lære er utroligt talentfulde" sagde Alessia og så på den lille Mina.. hun kunne ikke huske hvordan hun selv havde reageret dengang.. men det var vel også ligemeget. Det var altid et frisk pust når de nye elever strømmede ind "så? Er din familie magikere?"

Hun nikkede, "ja, dem af dem jeg har haft har kunnet alt muligt" sagde hun og smilede. "øh ..." hun tøvede lidt, "altså ikke sådan, nej" sagde hun, ikke helt sikker på om det var en god eller dårlig ting.

Alessia nikkede lidt *en mugglerfødt* tænkte hun og betragtede hende. Det var nok meget heldigt den lille solstråle var endt på Hufflepuff, der havde plads til alle slags der. ”Så må det være ekstra spændende” sagde hun i en venlig tone.

Hun nikkede og smilede lidt, "jaah, alt er så spænende og ... magisk" sagde hun og smilede stort, "jeg kan rigtig godt lide det" fortsatte hun.

Alessia nikkede kort og smilede.

Hun kiggede nysgerrigt på hende, "Hvor skal du hen nu?" spurgte hun lidt genert.

"Jeg er ved at beslutte mig" sagde hun og trak kort på skuldrene "enten biblioteket, eller et andet rum.."

Hun nikkede, "øh ..." hun kiggede lidt ned i jorden, "jeg tænkte på ... må jeg gå med?" spurgte hun.

"Selvfølgelig, så kan du også hjælpe mig med at beslutte" sagde hun.

Hun smilede glad, "virkelig?" sagde hun ivrigt.

"Selvfølgelig, hvor vil du hen?" spurgte hun

"jeg har ikke set biblioteket endnu" sagde hun eftertænktsomt, "men hvis du hellere vil et andet sted hen ..."

"Biblioteket er fint" sagde Alessia og begyndte at gå afsted.