Spådomstime - Ethan

Det var midt på dagen og timen var lige startet. Hele klassen sad i det røgelses fyldte lokale rundt om små borde. De var igang med avanceret krystalkuglelæsning, det var en videreudvikling af de grundlæggende principper de havde lært for to år siden. Professor trelawney gik rundt mellem bordene og kom af og til med forskrækkede udbrud, hvis hun så endnu en elev der snart blev syg eller døde.

Sebastian sad og stirrede fokuseret ind i krystal kuglen, som han delte med en dreng fra hufflepuff, og prøvede at ignorer deres lærer. Han var efterhånden holdt op med at tage hendes forudsigelser alvorligt, men han syntes stadig faget var vældig interessant, og han håbede han ville kunne lærer mere gennem selvstudie.

Ethan sad og stirrede ind i den blanke krystalkugle, men det eneste han kunne se var hans egne øjne der så tilbage. Han koncentrerede sig, stirrede længe uden at flytte fokus.. men det var svært. Han sukkede opgivende og lænede sig tilbage.. så lidt rundt i klassen på hvad de andre lavede.

Sebastian havde stirret dybt ind i kuglen, og mente næsten han havde set noget, da hans koncentration blev brudt af et opgivende suk. Han kiggede lidt irriteret op på drengen overfor sig, men så sukkede han også selv. "heller ingen held?" spurgte han.

"Nej, det eneste jeg kan se et mit ejet, dumme fjæs.." sukkede han og lagde mut armene over kors.

Han nikkede, "jep ... jeg tror jeg var ved at se noget, men ... puf væk" sagde han og sukkede igen, "jeg savner helt tebladene, der var i det mindste noget at kigge på hver gang"

Ethan så hurtigt hen på læren.. sikrede sig hun ikke kunne høre dem, lænede sig ind mod Sebastian og hviskede "tror du overhoved det virker??"

"selvfølgelig gør det det" sagde han, "bare ikke så nemt, jeg læste en bog om emnet og der skulle være enkelte sande synske, desuden kan kentaurene vist læse i stjernerne" sagde han ivrigt, "men jeg er ikke sikker på vi får noget ud af det her" han sukkede.

"Kentauerne?" Ethan sank en klump "de er farlige.. ikke?"

"det ved jeg ikke" sagde han, "altså de bor i skoven, og jeg har hørt de ikke er så glade for troldmænd" sagde han overvejende, "men jeg er faktisk ikke sikker, de er nok lidt"

"Det er de.. altså hvis de ikke kan lide troldmænd" sagde Ethan "men de er sikkert kloge.."

"ja, de skulle i hvert fald have styr på det med stjernerne" sagde han en smule imponeret og kiggede ind i krystalkuglen igen.

"Tror du kuglen er i stykker?" spurgte han.

Han sukkede, "gid det var så vel ... men det er den nok ikke" sagde han.

Ethan hvilede sin kind mod sin hånd.. prikkede lidt til kuglen..

"jeg tror desværre ikke det hjælper" han sukkede igen.

Ethan sukkede "jeg tror ikke jeg har gaven" han smilede stort "ak ja"

Han lo svagt, "nej, det tror jeg de færreste har" sagde han, "jeg tvivler endda lidt på vores lærer".

Ethan grinede lidt og holdt sig for munden!

Han smilede glad og kiggede igen ind i kuglen, "men det kunne nu være sejt ..." sagde han.

"Mh, jeg tror du har større sandsynlighed for gaven end jeg" sagde han og så på den "sig mig, kan alle ikke lære at læse stjerner?"

Han smilede, "jeg er nu ikke så sikker .." sagde han og sukkede, "det tror jeg" han tænkte lidt over det, "men jeg tror det kræver en meget kompleks forståelse af stjernerne" han skævede lidt over mod læreren og sukkede igen.

"Du er klog, er du ikke?" sagde han og smilede lidt "er det ikke det I kan?"

Han nikkede, "jo, det er det vel" sagde han og smilede.

Ethan smilede til ham "kan man komme på Ravenclaw hvis man ikke er klog?" spurgte han nysgerrigt.

Han tænkte over det, "det ved jeg faktisk heller ikke" sagde han med et lille grin, "men man kan ikke komme ind i opholdsstuen, hvis man ikke kan svare på en gåde, så der er vel nogen krav"